Corona, nærvær og særlige behov

Mine tanker om Corona og det at følge forhåndsregler. Jeg sidder lige nu og er klar til at skal holde mit oplæg på Aleris Hamlet omkring forløbet omkring min Sleeve operation. Vi sidder i et lokale med de forudbestemte afstande imellem os og ingen fysisk kontakt. Vi er alle berørt af denne specielle situation, som raser lige nu globalt og nu også i Danmark. Den øgede tid hjemme og med begrænset fysisk kontakt i det daglige giver stof til eftertanke, derfor dette skriv. 

Jeg arbejder på et bosted for voksne med særlige behov, hvor den fysiske nærvær er en vigtig del af hverdagen og det mærkes allerede nu efter kun 5 dage at det er svært for borgerne at de ikke får den samme fysiske kontakt i hverdagen, som tidligere var almindeligt. Vores borgere reagerer også på at den almindelige dagsstruktur ift ture, dagstilbud og indkøb ikke kan være, som det plejer. Vi prøver at forklare dem hvorfor, men det er rigtig svært for dem at forstå, hvorfor det ikke kan være, som det plejer. Vi sørger for at skabe ro og en afslappet stemning, så borgerne mærker så lidt, som muligt, til en uro, som fylder omverdenen.

Alle kolleger er påpasselige og holder afstand og dette endnu mere end normalt, fordi vi skal helst holde hele vejen igennem denne periode med risiko for virus-spredning, da borgerne har behov for deres daglige pleje og støtte til dagens opgaver. Samtidig vil vi for hver en pris gerne undgå at en af vores borgere bliver smittet, da det vil skabe karantæne for alle ansatte og det vil medføre en meget presset situation ift. personaledækningen hos de øvrige borgere.

Nærværet med venner og familie er også sat på stand by - Det daglige knus, når man mødes og skilles er sat i bero. Det mærkes tydeligt at den fysiske kontakt er minimeret til det allermest nødvendige. Mine allernærmeste, som jeg bor med, de får selvfølgelig deres daglige fysiske kontakt dækket. Min søn på 12 år ytrede sig faktisk at han gerne ville i skole, selvom han elsker sin computer og den sociale verden han har her. Min søn sagde, at han ville savne sine skolekammerater og det at komme på skolen. Det er positivt at han mærker savnet og glæder sig til at komme tilbage. Jeg er meget positivt overrasket over hvor hurtigt det blev iværksat lektier over internettets forskellige portaler fra skolens side. Det er en kæmpe fordel at den næste generation i denne situation er så erfarne og kvikke til at bruge den interaktive verden. Min søn har hængt i med lektierne og virker faktisk godt tilfreds med at han skal løse nogle almindelige skoleopgaver og klare det med lethed. Jeg overvejer faktisk at roen hjemme foran egen pc giver meget mere overskud til hurtigere at løse opgaverne effektivt.

Jeg håber, som mange andre, at vores omtanke og det at vi følger forholdsreglerne, gør at vi hurtigere kan komme igennem perioden og komme tilbage til en hverdag, hvor vi kan leve i sikkerhed igen og genoprette vores fysiske nærhed til hinanden.