15-03-2019

Noget om mål og projekter...

Jeg har lige haft et par dage, hvor jeg har været nede med sygdom... I dag er jeg i bedring og jeg har brugt de sidste par timer på at få styr på mit liv og bl.a. få redigeret i hvad jeg vil med mit liv og hvilke planer/mål, jeg gerne vil have fokus på her i 2019. Jeg har altid været målrettet i mit liv - jeg har gået direkte efter det jeg gerne ville opnå og indfriet mine mål. Jeg har altid gang i et eller flere projekter - Jeg har altid fokus, hvordan jeg kan få noget til at fungere bedre i mit liv... Jeg er en "gør" person og ikke en "vente" person. Jeg tror på at jeg er min egen lykkes smed. Vil jeg forandre noget, så er jeg nødt til selv at sætte skub i processen. De ting, som jeg sætter i værk er jeg også selv herre over og jeg høster selv frugten af mine anstrengelser. Jeg fortryder sjældent noget, men tager livet, som en række af erfaringer, som er med til at gøre mig til den, jeg er. Jeg ved at jeg har fået en masse fantastiske oplevelser igennem livet, men også nogle knubs - som jeg har måtte tage ved lære af... Nogle af mine familiemedlemmer har sagt til mig, at jeg skal gasse ned og lære at søge efter roen og stabiliteten i stedet for altid at have mål at stræbe efter... men skal jeg det? Hvorfor? Jeg tænker at det at sætte mål og planlægge sit liv i nogle henseender gør at jeg er mere velforberedt til at håndtere det uforudsete. Samtidig så giver  det mig en styrke og selvtilfreds at opnå de mål, som jeg gerne vil.