Min fysiske forvandling

Der sker meget fysisk, når man, som jeg, har smidt 60 kg i overvægt. Jeg har taget billeder løbende på min vægttabsrejse fra da jeg var størst til hvordan jeg ser ud i dag. Årsagen til alle disse billeder handler om at det er vigtigt for mig at følge med visuelt - det gør noget godt for mig psykisk og er med til at give mig ro og blive grounded i mit nye fysiske udseende. Jeg er utrolig glad og tilfreds med den fysiske forandring, som vægttabet har medført. Jeg har haft pudsige oplevelser, hvor mennesker, som ikke har set mig i noget tid simpelthen ikke kunne genkende mig. Jeg har selv været glad for at følge med i andres vægttabsrejser og derfor vil jeg gerne dele min fysiske forandring til inspiration til andre, som måske overvejer at starte deres rejse eller som lige er gået igang selv. Samtidig håber jeg også at andre, som er hvor jeg er i dag, måske har nogle tanker og overvejelser omkring processen, som vi kan dele med hinanden og sammen blive klogere på rejsen.